fbpx

Reklamér over fejl og mangler

Du kan reklamere over en fejl, som var tilstede, da du købte bilen. Det er dig, som køber, der har bevisbyrden for, at der er en fejl på bilen, og at fejlen var der på købstidspunktet.

For at du kan reklamere over fejlen, skal der være tale om en såkaldt oprindelig fejl.

Oprindelig fejl og formodningsreglen når du køber bil

For at afgøre om der er tale om en oprindelig fejl, bruges den såkaldte ”formodningsregel.” Formodningsreglen siger, at en fejl, der opstår inden for seks måneder efter du har købt bilen, formodes at have været til stede på købstidspunktet. Den skal derfor betragtes som en oprindelig fejl.

Hvis fejlen opstår inden for de første seks måneder efter købet, er det sælgeren, som skal sandsynliggøre, at fejlen først er opstået efter købet. Sælger kan somme tider løfte den bevisbyrde ud fra fejlens karakter. Hun kan også få en erklæring fra en uvildig tredjepart, som har undersøgt bilen og ikke fundet nogle fejl. Hvis det ligger helt fast, at en fejl først er opstået efter købet, er fejlen ikke omfattet af reklamationsretten.

Når du køber din brugte bil hos os, er du altid velkommen til at få lavet en test af en uvildig tredjepart (f.eks. FDM), inden du træffer din beslutning. Denne test betaler du selv for, men alle evt. 0-markerede fejl sørger vi naturligvis for at rette inden overtagelse.