Hybridbiler

Hvid Hyundai IONIQ hybrid

Fordele ved hybridbilen

  • Skal ikke lades op
  • Kører langt på literen
  • Støjsvag ved bykørsel
  • Automatgear
  • Hvad er en hybridbil?

    En hybridbil er kendetegnet ved, at den har to motorer - en alm. benzinmotor og en elmotor. Typen af hybridbil har betydning for, hvor meget bilen kan køre på el.

    Hybridbilen skal ikke lades op og skifter automatisk mellem at køre på benzin og el. Batteriet i hybridbilen oplader sig selv, når forbrændingsmotoren er i gang, og når bilen bremser.

    Hybridbilen kører på el, så snart der er nok energi på batteriet. Dog har bilens hastighed betydning for, om den kører på el eller benzin.
    Ved høje hastigheder vil bilen som udgangspunkt ikke køre på el.

    Udover brændstofmotoren har hybridbilen altså:

  • En eller flere elmotorer
  • Højvoltbatteripakke
  • Komponenter og kabler til styring af højvoltbatteripakken
  • Automatgear
  • En hybridbil kombinerer en almindelig forbrændingsmotor med en elmotor
    En hybridbil kombinerer en forbrændingsmotor med et batteri

    Hybridbilen kombinerer en almindelig forbrændingsmotor og en elmotor. Batteriet oplades automatisk under kørslen ved at genindvinde bevægelsesenergien, helt uden brug af kabel.

    Hvordan oplades batteriet, når hybridbilen bremser?

    Når du bremser, opstår der magnetfelter i elmotoren, som så fungerer som en generator og sender strøm tilbage til batteripakken.

    På den måde spildes den kinetiske energi (bevægelsesenergien) ikke som varme i bremserne, men oplagres i stedet som elektrisk energi i højvoltsbatteriet. Det betyder, at det er muligt at opsamle noget af den forbrugte energi, når du slipper speederen, eller når bilen skal stoppes.

    Det gør, at du kan køre længere på literen eller længere på el og giver dermed mulighed for at køre grønt.

    I bilens display kan du se information om den såkaldte rekuperation - altså anvendelse af bremse- eller decelerationsenergien.

    I displayet kan du følge med i hvor meget energi hybridbilen opsamler

    Må der komme anhængertræk på min hybridbil?

    Vores linje af hybridbiler, Hyundai IONIQ, er godkendt til anhængertræk og må trække op til 750 kilo!

    Hvad skal jeg overveje, før jeg køber en hybridbil?

    Det er en god idé at køre en lang prøvetur, så du får prøvet, om hybridteknologien fungerer for dig som bilist. Husk at køre bilen, som du kører til hverdag. Parkerer du ofte, så prøv det. Kører du mest på motorvej, så prøv det.

    Hybridbilen er tillokkende, fordi du bruger den nuværende infrastruktur som energikilde, nemlig benzin- og dieseltankene.

    Hybridbilen kører typisk markant længere på literen, men det gælder ikke, hvis du kører meget på motorvej, eller hvis du kører aggressivt.

    Interiøret i en Hyundai IONIQ hybrid

    Hvorfor starter benzinmotoren i min hybridbil?

    Nogle gange starter benzinmotoren, fordi den skal opretholde olietryk og skabe varme i katalysatoren.

    Andre gange starter benzinmotoren, fordi hybridbatteriet skal balanceres, eller fordi der skal varme i kabinen.

    Der kan også være begrænsninger pga. lave temperaturer, som gør, at bilen ikke kan klare sig kun med el. Ved landevejs- og motorvejshastigheder kan elmotoren være så svag, at den ikke kan trække bilen, hvorfor benzinmotoren starter.

    Hvordan fungerer hybridbilens aircondition?

    Hybridbilers aircondition fungerer ikke på samme måde som biler med benzin- eller dieselmotor.

    Hybridbiler har typisk en elektrisk kompressor, hvor strømmen leveres af bilens højvoltbatteri.
    Hvis batteriet er delvist afladet, vil bilens forbrændingsmotor starte, for at bilens aircondition kan køle den.

    Må min hybridbil få starthjælp fra en anden bil?

    Hybridteknikken stiller større krav til at give korrekt starthjælp, især i biler med højvoltbatterier, hvor der er risiko for at få stød.

    Derfor anbefaler vi ikke, at du selv giver starthjælp, medmindre du nøje følger anvisningerne i bilens instruktionsbog.

    Er du i tvivl, så få en fagperson eller din vejhjælp til at starte bilen.

    8 års batterigaranti

    Når du køber en af vores el-drevne biler fra Hyundai får du hele 8 års (eller 200.000 km) garanti på batteriet.

    Fremtiden er nu!

    Kom ind og oplev fremtidens biler hos os!

    Book en prøvetur og oplev selv god, grøn energi.

    Vores ekspert er klar til at hjælpe dig!

    Overvejer du også om din næste bil skal være et af de nye elektriske alternativer - hybrid, plug-in hybrid eller ren el?

    Vores elbilsekspert Morten er klar til at gøre dig lidt klogere på de forskellige elektriske muligheder og svare på alle dine spørgsmål.

    Morten Jensen, salgskonsulent hos Storgaard Biler

    Morten

    Salgskonsulent

    Tlf.: 76 56 29 82