Info om elbiler

Et bredt udvalg af el-drevne biler

Hos Storgaard Biler tilbyder vi et bredt udvalg af helt eller delvist el-drevne biler!

Overvejer du at hoppe med på den grønne bølge?
Så lad os hjælpe dig med at klarlægge dit behov og finde det rigtige alternativ til dig.

Læs mere på disse sider eller book en prøvetur og oplev selv den gode grønne energi!

Forskelle mellem elbiler

Har du overvejet en elbil, men er du bekymret over, hvordan du skal lade den op? Eller hvordan du skal klare det, hvis du skal ud at køre langt?

Her gennemgår vi forskellene mellem de forskellige typer af elbiler, så du kan sammenligne og vælge den, der passer bedst til dine behov.

En hybridbil kombinerer en forbrændingsmotor med et batteri

Hybrid

Hybridbilen kombinerer en almindelig forbrændingsmotor og en elmotor. Batteriet oplades automatisk under kørslen ved at genindvinde bevægelsesenergien, helt uden brug af kabel.

En plug-in hybridbil kan du selv lade op

Plug-in hybrid

Plug-in hybriden er en hybridbil, som både lader op når du kører, men som du også kan lade op via kabel. Den kører på el, når du vælger det og på benzin, når du har brug for det.

I en elbil er forbrændingsmotoren erstattet af et stort batteri

Ren elbil

Elbilen har kun en elmotor med et batteri, som skal oplades med kabel. Bevægelsesenergien genindvindes ved opbremsninger og føres tilbage til batteriet for at forlænge rækkevidden.

Vores el-drevne biler

Vi tilbyder lige nu tre forskellige eldrevne biler fra SEAT: Leon 5D Plug-in e-HYBRID, Leon SP Plug-in e-HYBRID og Tarraco Plug-in e-HYBRID.

SEAT Leon plug in hybrid med opladerkabel
Rød SEAT Leon i ladestander

Hvilken elbil passer til mig?

Præcis hvilken model, der passer til dig, afhænger af din situation:

  • Kan du oplade hjemme eller ej?
  • Hvis ikke, hvor tit har du så mulighed for at oplade?
  • Kører du regelmæssigt lange strækninger?

  • Det er den slags spørgsmål, du skal kunne svare på, for at finde den elbil, der passer bedst til dine behov.

    Nedenfor kan du læse om de forskellige elbiler vi tilbyder. Hvis du er i tvivl, kan du altid snakke med os og få hjælp til at vælge rigtigt.

    Hybrid

    Hybrid er for dig, der:

  • Kører langt hver dag
  • Ikke har mulighed for at oplade på jobbet og/eller hjemme
  • Kører benzin eller diesel til daglig

  • Ren elbil

    Ren elbil er for dig, der:

  • Vil køre på ren el
  • Har mulighed for at oplade på jobbet og/eller hjemme
  • Kører benzin-, diesel-, hybrid-, plug-in hybrid- eller elbil i dag
  • Plug-in hybrid

    Plug-in hybrid er for dig, der:

  • Pendler op til 50-60 km og gerne vil køre på el – uden bekymring om rækkevidden på en længere tur
  • Har mulighed for at oplade bilen på jobbet og/eller derhjemme
  • Kører benzin-, diesel-, eller hybrid til daglig
  • El-SUV

    El-SUV er for dig, der:

  • Vil have de sporty køreegenskaber og rummeligheden fra en SUV, men samtidig gerne vil køre på ren el
  • Har mulighed for at oplade på jobbet og/eller hjemme
  • Kører benzin-, diesel-, hybrid-, plug-in hybrid- eller elbil i dag
  • SEAT Leon SP plug-in hybrid ved ladestation

    Hvordan lader jeg min elbil op?

    Det er mest sikkert og effektivt at oplade din elbil med en ladestander. Du kan få opsat en ladestander hjemme ved dig selv, eller du kan bruge en af de mange hurtige ladestationer, der findes rundt omkring i landet.

    Der findes en række løsninger, som afhænger af hvilken type elbil du har. CLEVER har f.eks. en løsning, hvor du kan få installeret en ladestander hjemme hos dig selv. Derefter betaler du et fast månedligt abonnement, og så kan du lade ubegrænset både derhjemme og på farten. Prisen for abonnementet afhænger af bilmodellen.

    Du kan selvfølgelig sagtens købe en elbil, selvom du ikke har mulighed for at installere en ladestander derhjemme. Din elbil kan nemlig oplades flere end 2.000 steder alene i Danmark.

    E-hybrid ikon på rød SEAT Leon
    E-hybrid ikon på hvid SEAT Tarraco
    I SEAT Tarraco e-hybrid bestemmer du selv, hvornår du vil køre på ren el og på hybrid
    SEAT Tarraco plug-in hybrid kører op til 48 km på ren el

    Hvor lang tid tager det at lade min elbil op?

    Ladetiden afhænger af hvilken bil og batteripakke du har. Her kan du se ladetiden for vores eldrevne biler SEAT Leon 5D e-HYBRID, SEAT Leon SP e-HYBRID og SEAT Tarraco e-HYBRID.

    SEAT Leon e-HYBRID

    SEAT Leon 5D Plug-in e-HYBRID er udstyret med en elektrisk motor på 75 kW, mens Leon SP Plug-in e-HYBRID har en elektrisk motor på på 85 kW. De har begge en rækkevidde på 63 km på ren el.*

    Det tager blot 3 timer og 42 minutter at lade din Leon e-HYBRID op til 100% i en ladestander, uanset om du er hjemme eller på farten.

    *WLTP-tal.

    SEAT Tarraco Plug-in e-HYBRID

    SEAT Tarraco Plug-in e-HYBRID er fuldt ladet op på tre timer og 33 minutter, og har en rækkevidde på op til 48 km på el.*

    *WLTP-tal.

    Følg dit strømforbrug på Tarracos store skærm

    Hvor lang er rækkevidden for en elbil?

    Spørgsmålet om rækkevidde er ofte det, der kan virke mest skræmmende, når man overvejer en elbil. Men bare rolig! Alle vores elbiler har rigtig god rækkevidde og kan køre så langt på el, at det ikke behøver at begrænse dig i dagligdagen. Faktisk kan vores SEAT Leon køre 60+ kilometer på en enkelt opladning!

    Her kan du se rækkevidden for vores hybridbiler Leon plug-in hybrid og Tarraco plug-in hybrid.

    Leon plug-in hybrid

    SEAT Leon plug-in hybrid kan køre op til 63 km på ren el. Derefter kører den videre som alm. hybridbil.

    Det betyder, at hvis du f.eks. har 20-30 km på arbejde, så kan du pendle på ren el i dagligdagen og så køre på hybrid, når du skal ud på en længere tur.

    Tarraco plug-in hybrid

    Tarraco Plug-in e-HYBRID kan køre op til 48 km på én opladning.

    Der er flere faktorer, der påvirker bilens rækkevidde - vejret, din kørestil og om du f.eks. kører meget på motorvej.

    Den nye SEAT Leon er udstyret med shift-by-wire gear

    Fire gode grunde til at vælge et elektrisk alternativ

    Det er billigst at køre elektrisk. Det viser en undersøgelse fra FDM, efter de nye bilafgifter blev vedtaget i vinteren 2021. Jo mere elektrisk, jo billigere faktisk, viser undersøgelsen. Her får du fire gode grunde til at vælge en eldrevet bil.

    1. Sænk dine udgifter

    Hybridbilen er den første biltype, hvor du får en større grad af elektrificering. Hybridmotorer kan arbejde med maksimal effektivitet ved at skifte mellem brændstoftyperne på det rigtige tidspunkt og ved den rigtige hastighed. Det giver dig en bedre overordnet brændstoføkonomi. Samtidig er det generelt billigere at køre på el, end det er at køre på benzin eller diesel. Derfor; jo mere elektrisk, jo billigere.

    Faktisk viser tal fra FDM, at en elbil til 300.000 kr. i gennemsnit koster 2,89 kr./km. Tilsvarende koster en benzinbil i samme prisklasse 3,47 kr./km.
    Læs mere om FDMs udregning i linket nedenfor.




    3. Aerodynamisk og brændstoføkonomisk design

    Elbrevne biler er designet til at have den lavest mulige luftmodstand. Det sænker brændstofforbruget og giver således også større rækkevidde. Al energi, der går til at overvinde luftmodstand, går nemlig tabt – og det koster dyrt på elbilers rækkevidde.

    Materialevalget er også afgørende for energiforbruget. Vores hybridbiler er for eksempel i vid udstrækning lavet af aluminium, hvilket er med til at sænke vægten og dermed energiforbruget.

    2. Lavere CO2-udslip

    En eldreven bil udleder færre skadelige stoffer end konventionelle biler – og det er meget vigtigt for vores fælles fremtid.

    Nedbringelse af CO2 er en vigtig faktor i kampen for miljøet, og skifter du til en helt eller delvist eldreven bil, bidrager du positivt til en grønnere verden.

    Du kan se forskellen i udslip her:

    SEAT Leon 5D e-HYBRID: 27 g CO2/km

    SEAT Leon 5D alm. TSi (benzinbil): 130 g CO2/km

    Bemærk dog, at CO2 kan være udledt i forbindelse med opladning af bilen. Fremstilling af elektricitet kan eksempelvis komme fra et kulkraftværk. Antallet af vindmøller og lignende er dog med til at sænke dette, og i Danmark er andelen af vedvarende energi nu omkring 36,4% (Kilde: energistyrelsen).


    4. Samme køreglæde som i konventionelle biler

    Hybridbiler giver lige så meget køreglæde som andre biler – hvis ikke ligefrem mere, fordi de reagerer så hurtigt. Og i takt med, at hybridteknologien har udviklet sig, er præstationen og køreoplevelsen kun blevet endnu bedre.

    Hertil kommer, at hybridbiler generelt er udstyret med moderne, aktive sikkerhedsfunktioner og den nyeste teknologi. Så du får altså al køreglæden fra konventionelle biler, samtidig med at du slipper for det høje brændstofforbrug og CO2-udslip i fremtiden.

    Fremtiden er nu!

    Kom ind og oplev fremtidens biler hos os!

    Book en prøvetur og oplev selv god, grøn energi.

    Vores ekspert er klar til at hjælpe dig!

    Overvejer du også om din næste bil skal være et af de nye elektriske alternativer - hybrid, plug-in hybrid eller ren el?

    Vores elbilsekspert Morten er klar til at gøre dig lidt klogere på de forskellige elektriske muligheder og svare på alle dine spørgsmål.

    Morten Jensen, salgskonsulent hos Storgaard Biler

    Morten

    Salgskonsulent

    Tlf.: 76 56 29 82